Manglen på etablerede ridestier og muligheder for at ride i terrænet er blevet et presserende problem mange steder rundt om i landet. Ikke alene for almindelige ryttere, men i særdeleshed også for den voksende hesteturisme. Det skyldes ikke mindst et voksende antal heste, naturfredning og en generel uvilje overfor ryttere og hesteefterladenskaber.
De mange ryttere i landskabet deler vandene. Det er langt fra alle -ikke hestefolk, der bryder sig om den store gruppe af rytteres massive indtog på veje og strande mv. Det kan Erik Jonsson fra Skallerup i Nordjylland, der lever af hesteturisme, skrive under på. Han mærker i høj grad, at det bliver vanskeligere og vanskeligere at gebærde sig i terrænet. Der mangler ganske enkelt et netværk af ridestier til de ridende turister. Og så er der ydermere en generel uvilje overfor hestenes efterladenskaber, som jo er en del af terænridningen, erkender han. Både badegæster og lodsejere er ikke begejstrede for de firbenede. Og det er yderst frustrerende, når man har ridende turister på tur, som erhverv.
"Lodsejere og badegæster er begyndt at være irriterede, og betragter det som en plage bla. på grund af hestemøg, siger Erik Jonsson. Han efterlyser, at kommunen kommer erhvervet i møde og etablerer et netværk af ridestier i området. Han fortæller, at det samtidig ikke er tilladt at ride i de fredede indlandsklitter - så de fleste ture rides på strand, marker og veje, men her kan hestepærerne hurtigt udvikle sig til en trussel mod både vandmiljø og badegæster, siger han.
Men begrundelsen fra naturfredningsmyndighederne og kommune er, at hestene slider for meget på naturen. Der er imidlertid indgivet en dispensationsansøgning for at få åbnet en riderute, men den vil langt fra kunne dække det voksende behov særlig længe, vurderer naturvejleder, Laus Gro-Nielsen. Slet ikke når antallet af heste bliver ved med at vokse i det ganske land.
.
Kilde: Nordjyske
