Sidste nyt!
Kampen om medaljerne kommer til at stå mellem Danmark, Sverige og Finland - Norge har ikke kunnet stille et hold. Lørdag morgen kl. 7.00 går det løs med de første klasser i dressur. Springningen starter også lørdag, mens søndagen er afsat til terrænridt.
Det danske hold udpeget og klar til at kæmpe for danske medalje ved NM i military i Duseborg i Sverige. De 11 danske seniorer har fredag været igennem dyrlægekontrollen, hvor alle gik igennem, og holdleder Torben Skjoldshøj har valgt to kvinder og to mænd til at udgøre den danske trup. Det danske hold er:
Peter Flarup, Silver Raj
Niels Haagensen, Boogie Mann
Laerke Larsen, Bad Bally
Camilla H. Sahlberg, Vestergårdens Dacapo
Resultaterne vil løbende blive bragt på rideforbundets hjemmeside www.rideforbund.dk, men du kan også følge med på værtsklubbens Duseborgs egen hjemmeside: www.duseborg.se
Udover de 11 seniorer er der også 2 ungryttere i Sverige, og det er som bekendt 2 for lidt til at stille et hold. Til gengæld har de gode medaljechancer i de individuelle klasser, idet den ene - Kirstin Skjoldshøj - blev nummer 2 ved det sidste mesterskab.
For seniorerne bliver der tale om knaldhård konkurrence, og ikke mindst svenskerne er udpeget som en af favoritnationerne:
"Alene det, at de stiller med over 40 ryttere, styrker jo deres chancer, da de har meget større muligheder for at sammensætte et stærkt hold. Men de danske ryttere er også utroligt stærke, så jeg håber da på danske medaljer, siger en optimistisk holdleder i Military, Torben Skjoldshøj."
Danske ryttere i Sverige
Seniorer:
Anja Berg, Zorba
Lars Bo Clausen, Alfarvad Aintree
Peter Flarup, Silver Raj
Niels Haagensen, Boogie Mann
Linda Hansen, Liszt
Anita W. Holmström, Masterkova
Johan Iversen, Ocean
Laerke Larsen, Bad Bally
Rikke Mortensen, Courage
Malene Möller, Patch
Camilla H. Sahlberg, Vestergårdens Dacapo
Ungryttere:
Kristina Almvig, Picasso
Kirstin Skjoldshøj, Skærpingegårds Modi
[Kilde: Birgitte Wulff, Dansk Ride Forbund]
13 ryttere til NM i Military (opdateret)
Tilføjet d. 31-05-2002 kl. 21:01 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.

