Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dobbelt OL-guld til Tyskland

Efter en spændende banespringning løb Tyskland på et hængende hår med guldet. Inden springkonkurrencen lå Tyskland i front, men med Australien lige i hælene. Australien førte efter dressurkonkurrencen lørdag, men tyskerne overhalede i terrænbanespringningen og førte dermed holdkonkurrencen. I banespringningen fik australierne to nedslag, hvilket betød af tyskerne max. kunne tillade sig at få 12 fejl i alt.


Tyskeren Hinrich Romieke red som den allersidste rytter på banen, da Tyskland lå med fire fejl. Romieke formåede at holde hovedet koldt og fik kun et enkelt nedslag og 4 fejl. Således sikrede han Tyskland hold-guldmedaljen. Dermed er guldet igen i tyske hænder, efter det sidste OL, hvor Tyskland måtte give guldet fra sig pga. en teknisk fejl.

På det tyske hold red Hinrich Romeike, Ingrid Klimke, Andreas Dibowski, Frank Ostholt og Peter Thomsen.


Inden starten på den anden og afgørende runde for den individuelle konkurrence, havde tyskerne hele tre ryttere i top fem, mens Megan Jones fra Australien og Gina Miles fra USA lå på tredje- og fjerdepladsen. Faktisk lå de første seks ryttere så tæt, at en enkelt bom ville kunne rykke en del rundt på placeringsrækkefølgen og dermed medaljerne.


Gina Miles red en flot nulrunde på McKinlaigh, og efter at australieren Megan Jones og tyskeren Ingrid Klimke fik henholdsvis fire og fem fejl, kunne Gina se, at sølvet i hvert fald var i hus. Muligheden for individuel guld var der også, hvis Hinrich Romeike lod presset komme i vejen. Spændingen var derfor i top, da tyskeren red på banen på Marus. Hinrich holdt hovedet koldt igen, og red en flot runde uden fejl eller tidsfejl. Dermed sikrede han sig Olympisk guld i den individuelle militaryfinale.


Medalje fordelingen blev således:

Individuelt:

Guld - Hinreich Romeike på marus

Sølv - Gina Miles på McKinlaigh

Bronze - Kristina Cook på Miners Frolic


For hold:

Guld - Tyskland

Hinrich Romeike

Ingrid Klimke

Andreas Dibowski

Frank Ostholt

Peter Thomsen.


Sølv - Australien

Megan Jones

Clayton Fredericks

Lucinda Fredericks

Sonja Johnson


Kilde: DRF


 

Tilføjet d. 13-08-2008 kl. 12:10 af i kategorien OL - Military.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider