Miniatureknabstruppere: Lørdag den 9. august afholdt Stutteri Majco ved Ingrid Mikkelsen det årlige ponytræf for miniatureknabstruppere hos Maj-Britt M. Carter, Hippo-Logisk Træning i Sparkær. Der var fuldt drøn på de små ponyer fra morgenstunden, og både børn og voksne havde en fornøjelig dag.
Ved bedømmelserne fik ponyejerne nogle ord med på vejen omkring deres ponyer. Der blev debatteret avlsmål for denne særlige gruppe. "Formålet er at skabe små udgaver af knabstruppere," forklarer Maj-Britt Carter. Derfor skiller de sig også ud fra for eksempel shetlandsponyer i bygning og gang. Desuden er et af målene, at ponyerne skal have pletter, ligesom det er tilfældet med knabstrupperne.
Dagen bød på mange sjove indslag. Blandt andet skulle børnene lede ponyerne gennem en agilitybane. Det gav anledning til en del morskab, især for ponyerne, som ikke altid var enige i retning og formål med banen!
Stutteri Majco arbejder også med knabstruppere i almindelig hestestørrelse og har avlshingsten Thunder Boy Knn 96.
Kilde: - amhh

