Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Peter Flarup i pænt program

Ridesportens OL 2008 blev fra dansk side indledt i nat, da Peter Flarup og hesten Silver Ray, som den første danske ekvipage, indtog hovedarenaen på ridestadion i Sha Tin.
Allerede kl. 6.00 om morgenen kinesisk tid var der fyldt pænt op på tribunerne.

Mange kinesere følger militarydressurkonkurrencen med spænding.


Peter Flarup red på banen som rytter nr. 14 kl. 08.16 lokal tid. Silver Ray var meget anspændt, da den kom ind på banen og hesten blev bange for et tv-kamera, som stod mellem de to dommertårne.
"Men tingene taget i betragtning var det fint", siger Peter, da han er hoppet af hesten.
"Sådan som den var i dag, tilfredsstiller mig. Det var som at sidde på en boks, der kunne ryge i luften hvert øjeblik".


Peter Flarup valgte at ride sikkert og mange ting lykkedes flot i programmet bl.a. changementerne og overgange.
Peters dressurtræner Georg Heyser var godt tilfreds med Peters prioritering i dag. "Peter gjorde det rigtige i dag. Når hesten er så anspændt, skal han få den til at slappe af, og han skal undlade at tage chancer".


Andreas Helgstrand, der dagligt har fulgt Peters dressurtræning i Hongkong, havde mange roser til militaryrytteren: "Det var da super redet, Peter!", var de første ord til en varm og træt Flarup.

Lidt senere uddybede Andreas: "Peter fik virkelig alt, hvad han kunne, ud af den hest i dag. Den har jo næsten ikke nogen gang, men Peter fik hesten til at slappe af, og det blev et fint program".


Med 53 strafpoint kom Peter Flarup tæt på det flotte resultat fra Luhmühlen i Tyskland, hvor han fik 50 strafpoint. Et resultat, der omregnet i almindelige dressurprocent svarer til en bedømmelse omkring 65%.
Resultatet rækker indtil videre til en foreløbig 17.plads inden aftenens anden dressurafdeling finder sted.


"Men der er også stor, stor forskel på at ride her og i Luhmühlen. Der sker så meget på det her kæmpestadion og der er så mange ting at se på for hesten. I Luhmühlen er det jo meget mere fredeligt", siger Peter Flarup og understreger følgende:"Der, hvor jeg ligger nu, er fint. Det bliver ikke så afgørende, hvilket nummer jeg ender som. Den her konkurrence bliver ikke afgjort på dressuren".


Der er dog ikke langt op til de andre ryttere, kun en australsk rytter, der lagde sig suverænt i spidsen med 30,40 points.


Kilde: Dansk Rideforbund


 

Tilføjet d. 09-08-2008 kl. 07:26 af i kategorien OL - Military.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider