Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hongkong klar til OL

I byen, der har flere indbyggere end Danmark, er alt klar til afholdelse af ridesportens konkurrencer under OL. Ridesporten præger bybilledet, lige fra ankomstterminalen i lufthavnen til butiksruderne i de utallige, uendelige shoppingcentre. Hestene er kommet til Hongkong og befolkningen venter spændt på konkurrencestart.


Første danske rytter på banen på det imponerende stadion bliver militaryrytter, Peter Flarup. Han og Silver Ray er i topform og træner dagligt morgen og aften.

Dressurlandstræner Rudolf Zeilinger melder, at alle - både heste og ryttere - er helt klar til den store udfordring.


I OL-byen er stemningen international. Danskerne hygger sig bla. med russere, spaniere, jamacianere og mange andre nationaliteter. Forholdene i OL-byen er simpelthen i top. Der er bugnende buffeter døgnet rundt, en flot svømmehal, fitnesscenter og internetrum. Sidstnævnte er et hit blandt både ryttere og officials. Her skrives breve hjem og nyhedsstrømmen følges.


Til store stævner som OL er infrastrukturen altid et emne, som diskuteres indgående. I Hongkong fungerer transporten imidlertid upåklageligt. Der afgår shuttlebusser hvert 10.minut fra hotel til stadion, og rytterne kan derfor hurtigt komme ud til hestene og hjem igen.


Du kan følge med i alt, hvad der angår OL på DRF´s OL-site. Se bl.a. de mange nye billeder fra OL og Hongkong i billedegalleriet her: www.rideforbund.dk/DRF/presse/ OL%20i%20Hongkong


Kilde: Dansk Ride Forbund


 

Tilføjet d. 05-08-2008 kl. 10:10 af i kategorien OL - Alm. nyt.
Forsidebillede: Ingen titel af Lene L

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider