I dag er dagen, hvor de danske OL-heste skal op i de højere luftlag og foretage deres livs længste rejse. Kilometermæssigt kan man nemlig næsten ikke komme længere væk end Hongkong, og flyveturen tager da også 12 timer.
Her til morgen mødes OL-dyrlægen Hans-Christian Matthiesen med den belgiske dyrlæge i Amsterdam, hvor de sammen skal tjekke hestene ind kl. 11. Hans-Christian er ret afslappet angående selve flyveturen:
"Selvom turen er lang er det i virkeligheden ikke så slemt for hestene, når de er i luften", siger Hans-Christian: "Der er næsten mere stabilt end i en trailer, og vi sørger godt for dem. De har både hønet og foder, og de er pakket godt ind med bandager og har dækken på."
Når hestene kommer ud til lufthavnen, bliver de ikke læsset på sædvanlig vis, hvor hesten selv skal gå op i traileren. I stedet bliver den container, hvori hestene står to og to, faktisk bygget op omkring hestene. Derefter bliver containeren løftet op på en truck og læsset ind i flyet. Hestene har rimelig god plads i containeren, og under flyvningen vil cargo-området være varmet op til 18 grader. Desuden vil Hans-Christian Matthiesen ledsage hestene gennem hele turen, så han kan holde øje med, om de bliver urolige eller utilpasse.
Det, der kan gøre flyvningen hård for hestene, er faktisk ikke så meget flyvningen i sig selv, men derimod den lange ventetid. Flyveturen i sig selv tager 12 timer, men hestene skal tjekkes ind kl. 11 og først kl. 15 går flyet på vingerne. Det samme vil gentage sig, når de når frem til Hongkong, og så er der alt det med visum, så den samlede flyvetur kan nemt komme til at tage et helt døgn alt i alt.
Ved selve flyvningen er det desuden start og landing, der er det værste. Når flyet letter, er det jo i en ret stejl kurve, hvilket godt kan gøre hestene nervøse.
Omvendt er konkurrenceheste på det niveau nok nogle af verdens mest transportvante dyr. De danske heste plejer at tage det ret cool angående transport, og at stå i en container vil ikke være meget anderledes end at stå i en lastbil.
De skrækhistorier, man hører om heste der går amok i flyveren med flystyrt til følge, er nærmest usandsynlige. Og hvis hestene bliver urolige, tilføjer Hans-Christian, så har han som dyrlæge mulighed for at give hesten noget beroligende i flyet.
Hvad der derimod kan ske, er at hestene taber sig meget på turen. En hest kan tabe sig fra 15 og helt op til 50 kg på en flyvetur, men som Hans-Christian påpeger, så er langt det meste mangel på vand og foder. "Hvis hesten ikke spiser og drikker ligeså meget som den plejer over et døgn, så ryger der nemt nogle kilo. Men de skal nok komme på igen, når hestene er kommet i stald," forsikrer Hans-Christian.
Hvis hesten er afbalanceret og ved godt mod, er risikoen for store vægttab ikke så stor. Derfor er det vigtigt, at hestene udover at være i god fysisk form, også er i god psykisk form. At hesten er i balance med sig selv, gør i det hele taget turen nemmere, og mindsker risikoen for stress og udmattelse.
Mange ryttere er lidt nervøse for flyveturen, men det skyldes, ifølge Hans-Christian, mest, at rytterne stort set aldrig flyver med deres heste, hvorimod de tit transporterer hestene langt i lastvogn:
"Jeg ville personligt hellere flyve til Hongkong end f.eks. at køre den tur, som de danske juniorer og ungryttere har taget med deres heste, da de tog til og fra EM i Portugal." Her kørte rytterne over flere dage, en strækning på ca. 3000 km.
Rytterne flyver faktisk sammen med deres heste, selvom de ikke må opholde sig hos dem, for flyet er halv cargo, halvt passagerfly, men er strengt delt op. Det er kun Hans-Christian, i sin egenskab af OL-holdets dyrlæge, staldpasseren Sanne og Peter Flarup, der må være hos hestene. De bliver samtidig forbindelsesleddet mellem heste og deres ryttere.
Når flyet lander i Hongkong, har transportfirmaet Peden-Bloodstock lovet at få hestene ud til stævnepladsen så hurtigt som muligt, så de kan hvile ud. Man har da også sørget for, at der er en speciel OL-afdeling i lufthavnen, hvor heste og ryttere tjekker ud og får deres visum. Desuden foregår turen gennem Hongkong med politieskorte, og kan dermed gøres på 1 time. Uden politiets hjælp kunne turen nemt komme til at tage 5-8 timer.
Når hestene ankommer til stævnepladsen, skal de faktisk stå i karantæne i 10 dage. Dette gøres for at sikre, at de ikke medbringer smitsomme sygdomme, og det er pga. den, at rytternes ophold i Hongkong bliver på næsten en måned. Karantænen betyder derudover dog ikke meget i praksis, da hestene står sammen og må trænes og rides. De skal bare have taget temperatur to gange i døgnet, taget blodprøver og næsesvaberprøver.
Samtidig hermed kan hestene vænne sig til stalden og vejrforholdet. De bliver som led heri vejet to gange daglig, for at måle om de dehydreres, og får et dagligt sundhedstjek. Det er vigtigt, at hestene drikker meget vand, for det er meningen, at de skal toppe fysisk og mentalt i Hongkong, og her betyder væskebalancen meget.
Holdet omkring OL-ryttterne har også medbragt deres eget foder til hestene, så de får, hvad de plejer. Ja, sågar deres eget hø, har man medbragt. Det er vigtigt, at være helt sikker på, at hestene ikke går fra foderet, fordi det smager anderledes og de vil i forvejen være udsatte for stress. Et større problem er vandet. Vandet i Hongkong er renset med klor, og kan derfor smage anderledens. Derfor har man lang tid i forvejen vænnet hestene til at få en brusetablet med c-vitamin i vandet, så det dæmper smagen, fortæller Hans-Christian Matthiesen, inden han tager flyet til Hongkong og OL.
Kilde: Dansk Rideforbund