Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Update fra Pony EM - military holdet

I går gik Pony EM 2008 for alvor i gang, da det danske militaryhold kom i ilden. Dressur var den første konkurrence som ponyerne, skulle ud i, og selvom det måske ikke var rytternes bedste disciplin, gjorde alle deres bedste.


Nicoline Christiansen & Calibra måtte meget tidlig op, da de som nr. 8 red op ad midterlinien kl. 08.19. Calibra holdt sig pænt i skindet gennem hele trav- og skridt programmet, men i galoppen løb temperamentet af med ham og hele seancen endte med en score på 78 strafpoint.


Som den næste på banen kom Sarina Gadgaard på kjølens Floret. Kjølens Floret er kun 7 år, så det var rigtigt spændende, hvordan han ville tacle så stor en opgave. Floret & Sarina løste opgaven rigtig fint og resultatet blev 61,4 strafpoint.


Så var der middagspause, hvor alle nød det flotte solskinsvejr. Kl. 14.39 i bagende sol, var det så Camilla Sæbø Hansen & Braveheart som tog turen op ad midten, for at prøve kræfter med dressuren foran de "strikse" dommere. Braveheart blev lidt tændt i programmet, men de kom igennem med en score på 57,1 strafpoint.


Som tredjesidste ekvipage var det Nanna & Skipper Mønstergård's tur til at repræsentere Danmark, men der indløb desværre et par øvelsesfejl i programmet, så de endte desværre med 60 strafpoint.


I holdkonkurrencen har holdet placeret sig sidst, så nu kan det kun gå fremad og alle glæder sig til udholdenheds-ridtet på lørdag, hvor der venter rytterne en stor, udfordrende og meget velbygget bane.


Kilde og fotos: Morten Fiil



 

Tilføjet d. 25-07-2008 kl. 08:33 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede
Billede
Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider