Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Mere end 100 føl i topform


Er du på jagt efter en kommende kvalitetshest, eller er du bare til veloplagte føl og flotte 2-års hopper? Nu kan du finde din kommende ridehest på DV's følskue søndag den 27. juli, hvor medlemmer af Dansk Varmblod, region 1, præsenterer mere end 100 føl og ca. 20 2-års hopper. Det sker ved det traditionsrige føl- og 2-årsskue, der i år finder sted på Vallensbæk Ridecenter.


Avlen af både dressur- og springheste i Dansk varmblod har været inde i en rivende udvikling de seneste år. Og formanden for Dansk Varmblod, region 1, Per Springborg er overbevist om, at kvaliteten af de udstillede føl og 2-års hopper vil være helt i top.


"Vi ser en tydelig tendens til at føllene bliver bedre og bedre for hvert år. Og da føllene jo er et resultat af den nyeste avl, vil man på følskuet kunne få et tydeligt signal om, hvor avlen af fremtidens kvalitets rideheste er på vej hen," siger Per Springborg.


Der vil formentlig også være mange ryttere blandt publikum, for det bliver mere og mere almindeligt at rytterne køber deres kommende dressur- eller springhest allerede som føl. En stadig større del af top-ridehestene bliver derfor erhvervet netop ved følskuerne.


I år er der også mange nye avlere, der har deres føl med for første gang. Så der er lagt op til en både hyggelig, lærerig og faglig indholdsrig dag. Skuet starter kl. 9, og slutter med finaler kl. ca. 14.



 

Tilføjet d. 21-07-2008 kl. 09:26 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider