Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kodeks for opførsel på stævnepladsen

Et nyt kodex har set dagens lys i England. The British Horse Society og the British Equestrian Federation's Welfare Group har slået sig sammen om udarbejdelsen af et stævnekodeks.


Kodekset opstod på baggrund af, at flere stævnearrangører havde klaget til BHS Welfare Department over, at de følte sig magtesløse overfor stævneryttere, der ifølge deres mening, behandlede deres heste på en uetisk måde på stævnepladsen. Problemet var, at de manglede et standardsæt for, hvornår indgriben skulle finde sted.


"Vores velfærds-hotline modtog ofte opkald omkring uetiske hændelser på stævnepladserne, men vi kunne intet stille op eftersom episoden havde fundet sted," udtaler BHS Welfares direktør Lee Hackett.


"Forhåbentligt vil de nye retningslinjer hjælpe stævnearrangører til at gribe ind, når en uønsket optræden indtræffer. Ligeledes håber vi med det nye kodeks, at ryttere får et klart overblik over, hvilken opførsel, der er bandlyst til stævner. Men vigtigst af alt er det naturligvis at forbedre velfærden hos hestene." siger Lee Hackett.


Det står stævnearrangørerne frit for om de ønsker at gøre brug af kodekset, som blev udarbejdet til brug ved mindre stævner, der ikke er tilknyttet hovedorganisationen for ridesport, British Equestrian Federation (BEF), i England.
På trods af, at kodekset blev udarbejdet til rideklubber uden tilknytning til BEF, støtter formanden for BEFs dressurafdeling, David Holmes, op om kodekset, som han ser som et skridt på vejen mod bedre rytteropførsel.


Kodekset indeholder retnignslinjer for alle aspekter af etisk korrekt omgang med heste på stævnepladsen. Herunder forefindes der bestemmelser omkring transport, brugen af pisk, og omkring hestens adgang til læ, foder og vand.


Finder stævnearrangøren, at en rytter overtræder disse bestemmelser kan der gives en advarsel eller en diskvalifikation fra klasserne. I værste fald kan en overtrædelse medføre bortvisning fra stævnepladsen og en evt anmeldelse for misrøgt.


Kilde: Horsetalk



 

Tilføjet d. 14-07-2008 kl. 17:17 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider