Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Store Hestedag i Roskilde

Når Store Hestedag slår portene op i dagene 6. og 7. september 2008, er det femte gang arrangementet løber af stablen på Dyrskuepladsen i Roskilde.


På Store Hestedag mødes alle med en fælles passion for heste og ridesport og udveksler erfaringer og oplevelser på tværs af raceforeninger, discipliner og klubber.


"I 2007 deltog intet mindre end 11.517 glade hestefolk og over 1.000 heste.
Det var en 50 procent fremgang fra 2006, og det var langt flere end vi havde turde håbe på," fortæller leder af Roskilde Dyrskue, Thor Nielsen, som også står bag Store Hestedag.

Han glæder sig over, at det er lykkes at udvikle Store Hestedag til noget helt unikt, hvor ryttere og heste samles inden for stort set alle grene af ridesporten. Og det er netop hele grundidéen med initiativet.


"Med et stort spændende ryttermarked, ride- og kørekonkurrencer, opvisninger og kåringer er der masser at se på for hesteinteresserede, der ikke medbringer egen hest," siger Thor Nielsen.


Tilmelding nu
Store Hestedag har nu åbnet for tilmeldingen af heste på hjemmesiden www.storehestedag.dk. Tilmeldingen kan ske frem til 1.august, dog foregår det efter først til mølleprincippet, så man kan risikere, at der lukkes for tilmeldingerne inden fristens udløb.




 

Tilføjet d. 14-07-2008 kl. 16:32 af i kategorien Arrangementer.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider