En rideulykke kostede idag en 18-årig norsk pige livet. Pigen var med sine forældre på besøg i Danmark, og ifølge politiet var det i forbindelse med en springøvelse på en rideklub i Skanderborg, at ulykken indtraf.
Hesten styrtede efter forhindringen og pigen blev slynget ud over hestens hals. Uheldigvis landede hesten oven på pigens bryst og ansigt, og hun blev dræbt.
Ifølge politiet bar pigen det påkrævede sikkerhedsudstyr, og der var alene tale om en tragisk ulykke.
Kilde: Ritzau Online

