Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

DM i kørsel 9-13.juli

Om mindre end en uge kulminerer næsten to års forberedelse for Vendsyssel Køreforening, når de afholder DM i kørsel.
56 af de bedste kuske i landet dyster mod hinanden på Holtegaard fra 9. til 13.juli, hvor de over fire dage skal igennem tre discipliner: dressur, maraton og forhindringskørsel.
Der bliver kørt med både et-, to- og firspand, og så forskellige racer som oldenborgere, frederiksborgere, Dansk Varmblod, fjordheste, welsh cob, new forrest og shetlændere deltager.
Arrangementet skydes i gang onsdag aften på Dronninglund Slot med åbningsceremoni. Torsdag finder præsentation og dressur for ponyklasserne sted og fredag er det hesteklassernes tur.
Lørdag er der dømt fart over feltet: Her køres den 17 km lange maraton, hvor ekvipagerne skal igennem otte krævende forhindringer. Søndag er der forhindringskørsel og herefter følger præmieoverrækkelserne.


Nærmere oplysninger om stævnet findes her: http://www.dm-siden.dk/



 

Tilføjet d. 04-07-2008 kl. 10:11 af i kategorien Arrangementer.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider