Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Bronze i Aachen

Med kun 36 dage til OL i Hong Kong viser de danske dressurryttere og deres heste topform i konkurrence med den europæiske elite. I Aachen vandt Danmark i går bronze i holdkonkurrencen, hvor der dystes i Grand Prix. Efter konkurrencen udtog landstræner Rudolf Zeilinger det danske dressurhold til OL. Andreas Helgstrand, Nathalie zu Sayn Wittgenstein og Anne van Olst er på holdet. Anders Dahl bliver dermed reserve. "Anders er en god sportsmand og han forstår til fulde min beslutning", siger Rudolf Zeilinger, der er optimistisk før OL. "Holdet leverede en flot præstation her i Aachen og vi har stadig nogle procenter at spille på. Som det ser ud nu, tager Andreas Helgstrand Blue Hors Don Schufro med til Hong Kong, og det kan give os nogle ekstra point", siger landstræneren. Nathalie zu Sayn Wittgenstein har i følge landstræneren besluttet, at hun rider på Digby til OL.


Individuelt blev Andreas Helgstrand på Gredstedgårds Casmir nr. 7 med 69,37%. På 8. pladsen fulgte Nathalie zu Sayn Wittgenstein på Digby med 69,20%. Anne van Olst blev på Exquis Clearwater nr. 16 med 67,25% og Anders Dahl blev nr. 29 på Afrikka med 63,04%. Grand Prix'en blev vundet af Isabell Werth på Satchmo med 76,91%.


Kilde: Dansk Rideforbund



 

Tilføjet d. 04-07-2008 kl. 09:52 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider