Op imod en tredjedel af alle brændemærkede heste er ikke umiddelbar identificerbare. Derfor er det ikke beviseligt at Ridesiden Farex brændemærker nødvendigvis skulle være forsøgt slettet, som Jyske Vestkysten skriver i "Stjålet hest i speget sag" i dag. Læs om sagen her
Dyrlægen fra Højelse Dyreklinik, der netop skulle chipmærke den efterlyste hest, og som altså allerede var chipmærket, ser ofte brændemærker der er aldeles utydelige. Og som udmærket kan se ud som det brændemærke den pågældende hest havde, forklarer hun.
Dyrlæge og p.hd-studerende Casper Lindegaard, der har været medvejleder på dyrlæge Dorte Vaabengaards speciale "Smertepåvirkning samt vævstraume og inflammation i forbindelse med brændemærkning og chipmærkning af hest, kan nikke bekræftende til den tendens. Op imod en tredjedel af alle brændemærkede heste kan ikke aflæses, erfarer han som dyrlæge. "Rigtig mange af de heste vi får ind på hestehospitalet, kan vi ikke umiddelbart aflæse; og kun med et sæt papirer ved hånden, kan man regne ud hvad der skal stå", siger Casper Lindegaard til heste-nettet i dag.
Han tilføjer endvidere at der faktisk er en tysk undersøgelse, der viser at brændemærker ikke kan aflæses på mere end 70% af hestene, og det er endda selvom man klipper hårene af, slår han fast. Den er udarbejdet af H.Meyers og hedder "Smertz Heizbrand und Transponder" oplyser Casper Lindegaard og fortsætter: "Til gengæld er det vist, at det unikke chipnummer, som består af en landekode og 15 cifre, kan aflæses i 100 % af tilfældene." slutter han, og referer til en undersøgelse foretaget på hund og kat fra 1995.
Og det var da også netop den 3 år gamle chipmærkning af hesten, der afslørede at hesten var solgt under falsk identitet som "Diablo".
Heste-nettet følger op på den "spegede" sag, når politiet har efterforsket den.

