Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Roskildekvadrillien til Landsskuet i Herning

I dagene d. 4. - 6. juli kan de islandske heste opleves i hele fem shows til Landsskuet i Herning. Nu kommer "Roskildekvadrillen" til Landsskuet i Herning. Heste og ryttere kommer fra lokalklubberne Faxi og Geysir. Mange af rytterne og hestene har været med i flere år og tæller flere familier, hvor alle deltager; mænd og koner og børn i alle aldre. At ride kvadrille er blevet et fast punkt i Faxi-klubben, og Kvadrilleholdet er ofte ude, når der sker noget med islandske heste på Sjælland.


Det er altså rutinerede folk, der kommer til Herning - og de glæder sig til at vise deres heste frem. Blandt hestene finder man to 20-års heste, der ofte har været med i opvisningerne. Der er også en fin blanding af kårede avlsheste, VM-sportsheste og helt almindelige skovtursheste.


Islandske heste i SHOW på Landsskuet 2008:

Fredag 4. juli 2008 aften kl. 18.30 Kvadrille i Store Ring


Lørdag 5. juli 2008 kl. 10.30 - 10.45 Gangarter på grusbane

Lørdag 5. juli 2008 kl. 14.45 Kvadrille i Store Ring


Søndag 6. juli 2008 kl. 10.15 - 10.30 Gangarter på grusbane

Søndag 6. juli 2008 kl. 14.30 Kvadrille i Store Ring


Mere islænder i køresporten


Men selvom de ekstra gangarter kendetegner islænderen, er den nu også yndet bag vognen, kan Vendsyssel Køreforening tale med om. Blandt gruppen af de mange fremmødte ekvipager var der nemlig hele tre islandske spand (4 femgængere og 2 firgængere). De små firepersoners vogne, som ofte bruges, er ikke større end at de kan fragtes rundt på en lille trailer. De er rimelig mobile og terrængående, så de kan køre på de fleste ridestier. En af deltagerne i udflugten, Ole Riis fra Tversted, som har fire kørevante islandske heste, siger, at kørsel er en god og skånsom træning for hesten. Hesten får opbygget muskulaturen, så den fysisk er bedre forberedt, når der skal rytter på ryggen. Han siger endvidere, at kørsel er en god social aktivitet, da man ikke behøver at kunne ride, for at komme ud i naturen og nyde godt af fællesskabet.


For mere info www.koereforbund.dk Man kan også møde op på Holtegaard ved Hjallerup den 10. - 13. juli, hvor der afholdes DM i kørsel med hest og vogn.


 

Tilføjet d. 01-07-2008 kl. 08:56 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider