Med ni guldmedaljer i weekendens nordiske mesterskaber, kan man kun sige, at de danske ryttere levede helt op til presset fra de sidste års flotte resultater. 5 guldmedaljer for hold og 4 for individuel blev det til.
Dressurponyerne ryddede således hele bordet med to guldmedaljer i hold og to i individuel.Svenskerne var dette år en værdig konkurrent og der var en del spænding i de indledende runder, da svenskerne faktisk førte i pony kat. I i starten af weekenden. Med en god og gennemtænkt indsats, lykkedes det dog de danske ponypiger at slå svenskerne overbevisende.
Til præmieoverrækkelsen var glæden således stor - også hos ponyerne. De ældste ponyer tog især teten og teede sig frydefuldt under æresrunden. Selv de bedste dressurponyer kan altså stadig lave spilopper.
I pony kat I var det Nanna Skodborg Merrald på Centrum, der red sig til guldmedaljen i mesterskabet i individuel dressur med 70,66% samlet, mens Christina Möller på Casio hev guldet hjem i pony kat. II med 68,69% samlet.
For pony kat. I gik det også godt i springningen og de fik en guldmedalje i holdspringningen og en guldmedalje i den individuelle springning til Jessica Vinter Jensen på Nikolina.
Ungrytterne gjorde også sit til at sikre medaljeregnen. Danmark fik førstepladsen i holdspringningen og i individuel spring gik guldet til Cecilie Tofte på Hermés 120 og 3. pladsen til Christian Schou på Akido.
www.grevagardensrf.com/Tavling/ Tavlingsfiler/TIDSPROGRAM-NM.doc
Kilde: DRF

