Nogle af Europas kommende topheste bliver sat under hammeren til CHIO-auktionen i Aachen i Tyskland. Auktionen foregår fredag, den 4.juli kl 18.00 i Albert-Vahle-Halle. Allerede fra i morgen kan hestene besigtiges og prøverides.
Eksperter, har lige som sidste år udvalgt de ca. 40 heste, der alle har internationalt potentiale. Hestene spænder aldersmæssigt fra føl til 7-årige spring- og dressurheste.
Byde-dueller er garanteret ligesom sidste år, da tophesten vekslede ejer for 240.000 Euro- ca. 1,8 millioner kr. Den gennemsnitlige pris for auktionshestene var i omegnen af 350.000 kr.
For danskere, der skulle have lyst til at tage vejen forbi Aachen, venter der en stor oplevelse. Beskrivelser, fotos og videoer af hestene kan ses her
(L.Ladegaard.L)

