Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danske ponyryttere brillierer ved NM

Dansk Ride Forbund og alle os andre kan være stolte af de unge danske ryttere, der i denne weekend er taget til Sverige for at ride om de Nordiske Mesterskaber. Rytterne har indtil videre vist fremragende ridt i såvel dressur- som springklasserne.


Springning:


Det danske landshold i springning for kat. II ponyer red en 3.plads hjem i holdspringningen. Holdet bestod af Regitze Ericsson, Maria Werner, Sophie Krogh og Mathias Nørheden Johansen.


Kat. I-holdet, bestående af Mie Daugaard Reimer, Rikke Belinda Barker, Shannon Meinert Ketterle og Jessica Vinter Jensen, red guld hjem til Danmark i holdkonkurrencen. De var skarpt fulgt af det svenske hold, men i omspringningen endte Sverige med 8 fejl mod Danmarks blot 4.


Dressur:


I såvel kat. I og II- holdkonkurrencen i dressur, vandt Danmark guld. Dressur kat. I-holdet bestod af Nanna Skodborg Merrald, Sofie Seeman, Sofie Hougaard og Nanna Bronnée Madsen, som fik intet mindre end 69,737% som samlet holdresultat.

Kat. II-holdet bestod af Christina Møller, Celine Dufour, Jessica Vang Starbeck og Anne Tange, der red sig til 68,450%. I samme dressurklasse, viste de danske piger, at de også kunne begå sig individuelt, idet Christina Møller vandt klassen, Cecilie Dafour blev nr. 2 , Jessica Vang Starbeck nr. 4 og Anne Tange nr. 5.


(Lene L.L.)


 

Tilføjet d. 28-06-2008 kl. 12:13 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider