Det voksende problem med invasionen af dræbersnegle de senere år, har fået Statens Veterinäranstalt (SVA) i Sverige til at råbe vagt i gevær. Landbruget, foderproducenter og ikke mindst hesteejere har længe efterspurgt viden om dræbersneglenes indvirkning på stråfoder, og om de er giftige ved indtagelse. Det rådes der bod på nu, og det vil angiveligt komme danske hesteejere til gavn.
SVA har nu iværksat en forskningsundersøgelse, der skal klarlægge om dræbersneglenes bakterier kontaminerer hestefoder. Cecilia Hultén fra SVA forklarer, at de i forsøget vil ensilere grovfoder men inden tilsætte sneglemasse i varierende mængder. Derefter er det planen, at ballerne skal opbevares hen over sommeren. Til efteråret vil forskerne undersøge grovfoderets beskaffenhed, herunder de hygiejneparametre, der evt. kan være med til at udvikle botulisme hos hesten. Kan dræbersneglene evt. i større antal fremme udvikling af botulinumtoksiner i grovfoderet, altså pølseforgiftning?
Botulisme er en mikrobiel forgiftning med det giftstof, også kaldet toksin, som fremkommer, når bakterien Clostridium botulinum opformeres. Når sneglene evt. rådner, er det nemlig sandsynligt, at Clostridium-bakterien kan opformeres, hvorved det giftige toksin frigøres.
Jordbruksverket vil sideløbende undersøge, om der kan opstilles anbefalinger, så man kan undgå at høste dræbersnegle i sit stråfoder. Jernsulfat er en tese, som skal afprøves i bekæmpelsen af dræbersneglene såvel som hurtig ensilering af høet efter det har været spredt ud med en rive.
Kilde: ATL