Kravet om ansvarsforsikring til heste træder som bekendt allerede i kraft 1. juli. Den nye lov har medført mange spørgsmål fra hesteejere om, hvorvidt deres forsikring allerede dækker, eller om der skal tegnes en ny. Heste-nettet har opfordret til at man kontakter sit eget forsikringsselskab, som er anbefalingen fra Landscentret heste. Det er nemlig meget forskelligt hvordan de enkelte forsikringselskaber har strikket forsikringen sammen. Mange hesteejere er allerede dækket af deres eksisterende indboforsikring eller landbrugsforsikring. Heste ejet af klubber under Dansk Ride Forbund er allerede dækket, og der skal ikke tegnes yderligere forsikringer, oplyser Dansk Rideforbund. Klubbernes heste er dækket via Erhvervsansvarsforsikringen, som klubben har via medlemskabet af Dansk Ride Forbund.
Ansvarsforsikring for heste inden 1. juli
Tilføjet d. 18-06-2008 kl. 21:10 af Shaila i kategorien Nyheder generelt.

