Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

”Mit første DM”


For 26-årige Helle Bønnelycke er det mål hun satte sig for 1½ år siden gået i opfyldelse - nemlig at komme til at ride DM i dressur på hendes 12-årige vallak Mirage efter Mago xx/Herbsturm. I går startede hun første afdeling og endte som nr. 12 ud af de 18 der stillede op. Helle og "Poul" som hun kalder Mirage fik 63% for deres ridt.

"Vores ridt i går var lidt præget af, at det var gået op for mig, at det var DM. Der var ingen deciderede fejl, men det hele var lidt tamt," fortæller Helle, der til daglig er erhvervsrådgiver i Real Kredit Danmark, der også sponserer ekvipagen. Hun er dog tilfreds alligevel og ved godt at være nået til start i DM i sig selv er en præstation.


Vejen dertil har heller ikke været så nem igen. "Jeg fik Poul da han var 4 år gammel og har selv redet ham op til Grand Prix niveau, men undervejs har der været mange, der har opgivet os pga. Pouls lidt særlige temperament. For eksempel er det at lave en parade på ham sværere end for eksempel piaf. "Jeg tror bare ikke rigtig han gider," griner Helle. "Jeg havde aldrig troet at vi skulle nå hertil og jeg tror meget at det skyldes at min træner Helge har troet på mig og hesten," fortæller hun og fortsætter: "Jeg har selv fået lov at ride ham, fordi Helge mener at man skal prøve sig frem og ikke kan lære det via at han rider hesten. For eksempel var etter- og toerchangementer noget jeg selv lærte ham ude i skoven - en dag prøvede jeg bare lige."


Poul har tilsyneladende et fint hesteliv, selvom han går med på topplan. Helle rider ham i skoven en gang om ugen og han kommer på fold hver dag en 3-4 timer. "Jeg tror det er bedre for ham mentalt og også for holdbarheden, så må man tage risikoen for skader," mener Helle. 2. afdeling af DM rides senere i dag og Helle og Mirage skal på banen kl. 14.44. Vi følger ekvipagen gennem deres første DM og Helle selv satser på at komme i finalen. "Jeg er i hvert fald klar til at give den gas i dag," siger hun.



 

Tilføjet d. 14-06-2008 kl. 10:15 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider