Peter Flarup har netop leveret et fremragende resultat i dressuren ved det tre-stjernede militarystævne i Luhmühlen. Med kun 55 strafpoint og en 29. plads har Peter Flarup opnået en pæn forbedring i forhold til de 57,8 strafpoint som Peter og Silver Ray fik ved militarystævnet i Luhmühlen i 2007.
Peter og Silver Ray er suveræne i udholdenhedsdisciplinen, og hesten har stor kapacitet og hurtighed, men det ømme punkt er nok dressuren. Med støtte fra Team Danmark har Peter tidligere på året fået mulighed for at ansætte dressurtræneren Georg-Otto Heyser.
Som det fremgår af resultaterne i dressur, har dette samarbejde i høj grad båret frugt set i lyset af det stærke tyske felt og de internationale OL-kandidater som Peter og Silver Ray er oppe mod. Det bliver derfor rigtig spændende at se, hvad Peter og Silver Ray kan præstere i weekendens ridebane- og terrænspringning, inden turen går til Hongkong og OL i military.
Se resultater her
Kilde: Dansk Rideforbund

