På Roskilde Dyrskue er skuet bedste afkomssamling blevet kåret. Vinderen blev en samling oldenborgere efter hoppen Gry Søndervang efter Lami Søndervang. Samlingen bestod, foruden Gry Søndervang, af den 3-årige datter Risbjergsgaards Elisha efter Urfürst af Hvarre og 2-årige Risbjerggaards Fairy efter Nando. Samlingen opnåede 271 point og blev fremstillet af ejerne Niels og Lene Grimbühler, Stutteri Risbjerggaard.
På 2. pladsen kom frederriksborgsamlingen efter Juvel Tågerup, der stillede med fem afkom, 2 døtre og tre kårede sønner. Samlingen opnåede 251 point og var fremstillet af stutteri Hyldekjær
På 3. pladsen kom en hoppesamling af racen P.R.E. efter hoppen Rosina II. Der blev fremstillet to døtre på henholdsvis 9 og 3 år. Samlingen opnåede 250 point.

