Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Russ-avler: "Mon ikke hun går videre?"

Roskilde Dyrskue: Den 3-årige smukke, mørkebrune Russ-hoppe stamper lidt utålmodigt og vil ikke stå helt stille, da hun skal fotograferes. Hoppen er lidt atypisk, da hun ikke blot er mørkebrun, men også meget letbygget og høj i stangmål. "Normalt er Gotlandsrussen gul med mørk man og hale og en anelse mindre og robust bygget", fortæller avler Julia Conradi, da heste-nettet fanger hende på vej tilbage fra mønstringsbanen. "Det gik godt, men jeg ved jo endnu ikke om Rucia er gået videre, hun var noget ilter, men jeg håber det virkelig, siger hun med et smil.


Julia Conradi er en af de få Gottlandsruss-avlere i DK. Racen er stadig så ukendt, at der blot er få hundrede af racen herhjemme med kun ca. 85 avlsgodkendte hopper og 5 avlsgodkendte hingste. Julia Conradi hentede en hoppe hjem ud af fine blodlinjer, avlet på en Guld-Russhoppe fra Sverige for et par år siden - og det er netop denne hoppe, Rucia, som har været inde til bedømmelse i dag. Så der er ikke blot store forventninger til hoppen i dag, men også som stutteriets kommende avlshoppe. Og troen er stærk - for hun er faktisk allerede ifolet. "Men det vigtigste for mig er faktisk ikke eksteriøret, men snarere sindet og brugsegenskaberne - så selvom Rucia er smuk og har en fantastisk god afstamning, så er det de andre egenskaber jeg helst avler videre på.


Gotlandsruss er nok mest kendt for deres formidable trav, og bruges ofte til ponytrav i både Sverige og herhjemme i stigende omfang. "Den er fantastisk foran en vogn; jeg bruger den selv primært foran vogn, selvom jeg også gør dem ryttervant", fortæller Julia Conradi. Racens størrelse har et ideal-stangmål på ca. 125 cm, hvilket sætter en naturlig begrænsning på, hvor stor og hvor tung man kan være som rytter. Hun tilføjer at det var helt tilfældigt, at hun i 1997 stødte på racen, da hun søgte en selskabshest til sin Oldenborger. "Siden har jeg været inkarneret fan og er en af de drivkræfterne bag foreningen herhjemme, der desværre kun tæller 35 medlemmer.


Gotlandruss er en typisk en-mandshest. Men selvom den er kendt for at være yderst villig med et rigtig godt sind, så kan de faktisk godt være en anelse stædige - så det er helt afgørende at man tackle dem på den helt rigtige måde fra starten. Typisk gøres de rytter- og sadelvant ret tidligt som 2 års og som 3 års er de som regel helt fortrolige foran en 1-spandvogn, fortæller hun, og lukker Rucia ind i sin boks til et velfortjent hvil.


Julia Conradi lover at sende en sms senere på dagen, hvis Rucia er så heldig at gå videre i bedømmelsen.



 

Tilføjet d. 06-06-2008 kl. 12:31 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede
Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider