Hvis man ønsker at få plads på tilskuerpladserne til OL i Beijing, skal man ifølge ritzau skynde sig, hvis man ikke allerede har sikret sig billet. Der er nemlig kun ganske få tilbage.
"Vi forudser, at dette bliver det første OL, som er udsolgt. Det er meget tæt på,« siger Jonathan Krane fra det firma, som står for billetsalget. "Der er altid nogle begivenheder, som altid er udsolgt. Men at alle begivenheder er tæt på udsolgt denne gang, er meget positivt," siger Krane.
Ud af i alt ni millioner billetter har der været 6,8 millioner billetter til salg. Til sammenligning var der til OL i Athen 5,3 millioner billetter til salg, hvoraf blot 2/3 blev solgt.
Kilde: DIF

