Opdatering: At heste-nettet er effektivt, viser denne efterlysning med al tydelighed. Blot 1 time efter efterlysningen, fandt ejeren sine bortløbne heste. Det viste sig imidlertid at det var 3 hingsteplage der var brudt ud fra en mand i Vallekilde. Han så indslaget her på HN. Han har nu fundet de 2 af dem og spørger til om heste-nettet mon kan bringe en efterlysning af den sidste herinde.
Han kan kontaktes på tlf. 5091 2440.
Heste-nettet bringer her undtagelsesvist en presserende efterlysning, da Lotte Thygesen skal rejse i morgen tidlig, og det er aldeles presserende at finde ejeren til en lille bortløben shetlandspony i Vestsjælland. Efterlysningen ligger også under Ryttersnak:
"Jeg har i dag tirsdag d. 27.5 fanget en lille løsgående shetlandsplag på
Skippingevej i Vestsjælland. Han er ca. 80-85 cm høj, mørkebrun med sort man og hale. Vallak. Pæne hove. Pjusket i pelsen. Virker ikke specielt vant til at være i menneskehænder. Og meget bange for biler. En beboer har observeret den allerede kl. 5.30 i morges og flere har været ude for at prøve at fange den. Men da jeg står og skal rejse i morgen tidlig, har jeg måtte finde et "plejehjem" til den i nærheden, hvor den blev fundet - da den lille fyr var temmelig træt.
tlf. 51601622

