Anky van Grunsvens' 2 nye satsninger, "der skal holde hende skarp", er den kun 8-årige Pari Lani og den 12 årige Odyssey, fortæller hun til den hollandske avis, De Telegraf. Pari Lani er faktisk danskavlet, en vallak efter Solos Landtinus/Fanal Prydsholm. Vallakken deltog i 2006 til VM i unghestechampionatet for 6 års heste, vist frem af Lotte Straarup.
Anky van Grunsven udtaler at Pari Lani har "super prangende bagben" med rigtig god galop, men selvom han er talentfuld, behøver han fortsat meget grundtræning. Odyssey er også en meget talentfuld hest, men hans rytter havde ikke tilstrækkelig formåen til at få alt ud af hans store potentiale, så derfor skal Anky van Grunsven fortsætte den videre uddannelse af hesten, og vise den frem til et par shows mv., fortæller hun. Odyssey er ud af hollandsk afstamning.
Se foto af Pari Lani
Kilde: Eurodressage

