Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Lund før Grand Prix: "Jeg går efter sejren"

De danske springryttere klarede sig formidabelt, da de fredag for anden gang i træk vandt Nations Cup konkurrencen i Keops Investment Grand Prix 2008 i Bernstorffsparken. Foran et talstærkt publikum kunne de danske ryttere med Tina Lund, Charlotte Lund, Linnea Ericsson og Thomas Velin ride æresrunde efter at have besejret Holland og Irland.

Men dermed er det ikke slut med at få Dannebrog sendt til vejrs. De danske ryttere er i hvert fald indstillet på at udnytte det flotte resultat, så der er også bliver rød/hvide farver over Bernstorffsparken i søndagens afsluttende Grand Prix.

"Jeg tror helt sikkert på et godt resultat i Grand Prixet. "Carola" sprang rigtig flot i Nations Cup, og så har jeg sparet hende i dag. Så umiddelbart burde hun være mere end klar, og det kunne være rigtig sjovt at få en dansk hest på førstepladsen. Det er efterhånden mange år siden, men i år er der faktisk en god chance. Banen er også perfekt, så det kan ikke være bedre. De udenlandske ryttere er for øvrigt også meget tilfredse med banen, selvom den er meget svær at ride," siger Tina Lund, der selv har Rolf Göran Bengtsson fra Sverige som favorit i Grand Prixet.

Landstræner Achaz von Buchwaldt har til gengæld sin egen helt klare favorit i Keops Investment Grand Prix 2008.
"Jeg tror på Søren Pedersen. Han har kunnet spare sin hest i forhold til Nations Cuo, hvor Søren jo ikke var en del af holdet. Og det tror jeg er en stor fordel. Søren har samtidig vist rigtig gode takter med sin hest "Lobster 43," konstaterer landstræner Achaz von Buchwaldt.

DR1 sender live fra Keops Investment Grand Prix i morgen kl. 16.00 - 17.30.


Kilde: Dansk Rideforbund


 

Tilføjet d. 17-05-2008 kl. 19:13 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider