Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Svensk træner fældet i fransk dopingtest

Den svenske travtræner Jörgen Westholm er blevet idømt en bøde på 18.500 svenske kroner for doping af hesten Rafting Meslois. Han var angiveligt ikke klar over at Frankrig har afskaffet den normale karenstid på en lang række midler - det betød at han blev fældet i en dopingtest i Frankrig.


Sverige har ligesom Danmark karenstider på en lang række præparater, blandt på det anti-inflammatoriske middel Kenakort, der indeholder kortison som er listet på dopinglisten. Da travtræneren forud for et løb i Frankrig behandlede hesten med kortison, handlede dyrlægen ud fra svensk lovgivning, og her er der 14 dages karenstid på præparatet. Og det var netop kortisonrester i dopingtesten som fældede ham i dopingtesten i Frankrig.


Jörgen Westholm selv mener ikke at Kenakort er præstationsfremmende, men indrømmer dog at han er klar over at tilbageholdelsestiden for netop dette præparat, kan svinge fra 7-32 dage. Travtrænerens dyrlæge har påtaget sig det fulde ansvar for miséren. Både dyrlæge og travtræner udtaler at de har lagt alle kort på bordet og sendt journaler til Frankrig, hvor det klart står beskrevet hvad hesten er blevet behandlet for og hvornår.


"Vi troede at alt var i orden men det viste sig så at Frankrig har indført hårdere regler end os. Forhåbentlig kan denne episode vække alarmklokkerne hos andre som konkurrerer udenlands", slutter Jörgen Westholm.


Kilde: Travronden



 

Tilføjet d. 15-05-2008 kl. 10:41 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider