Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Råd: Kontakt dit forsikringsselskab

Folketinget har som bekendt vedtaget en ændring af lov om hold af heste, hvor alle heste allerede fra 1. juli 2008 skal ansvarsforsikres. De mange mails til redaktionen vidner om at der er stor usikkerhed omring den nye lov om lovpligtig ansvarsforsikring. Hvilke selskaber udbyder forsikringen, hvad koster den ikke mindst?


Ifølge Landscentret Heste er forsikringsbranchen i fuld gang med at tilpasse sig den nye lovgivning, hvilket kommer til at betyde at ansvarsforsikringen tilbydes hesteejerne i enten et selvstændigt hesteansvarsforsikringsprodukt eller en forsikringspakke. Man kan evt. kontakte sit eget forsikringsselskab for at få kortlagt mulighederne for ansvarsforsikring af heste, da de angiveligt bliver strikket sammen på forskellig vis:

"En rundspørge i forsikringsbranchen giver mange mulige produktvarianter. For private nævnes mulige produkter som; en udvidelse af familieforsikringen (indboforsikring) eller en udvidelse af de nuværende hesteforsikringer. For erhverv nævnes mulige produkter som; udvidelse af landbrugsforsikringen eller udvidelse af erhvervsansvarsforsikringen."

Så igen er det bedste råd at kontakte sit eget forsikringsselskab for at høre hvordan de udbyder den lovpligtige ansvarsforsikring til hesteejere. Priserne vil angiveligt variere en del, da der er tale om produktvarianter. Det kan dog være en risiko for at forsikringsselskabet ikke er helt 100% på plads endnu mht. hvordan produktet skal udbydes til hesteejerne.


Baggrund: Fra 1. juli 2008 er der således objektivt ansvar for skader forvoldt af løsgående heste. Dette indebærer, at ejeren af en hest vil være erstatningsansvarlig for sådanne skader, selvom der ikke er noget at bebrejde den pågældende. Der stilles i den forbindelse krav om, at hesteejere sørger for at hestene er ansvarsforsikrede.


Kilde: Landscentret Heste



 

Tilføjet d. 15-05-2008 kl. 08:36 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider