Danmarks Idræts-Forbund har netop meddelt, at Henrik Sibbesen er udtaget til de Paralympiske Lege i Hong Kong, der afvikles fra den 6. - 17. september 2008. Henrik Sibbesen topper p.t. verdensranglisten i dressur i sin klasse. Med fire måneder til De Paralympiske Lege er der nu officielt udtaget 16 atleter.
De 13. Paralympiske Lege får deltagelse af 4000 idrætsudøvere fra 160 nationer, der skal dyste om medaljerne i 20 idrætsgrene. Der vil være dansk deltagelse i 9-10 idrætsgrene. Den danske PL-trup forventes at bestå af omkring 40 idrætsudøvere samt 25 trænere, ledere og hjælpere - i alt omkring 65 deltagere.
Kilde: Dansk Rideforbund

