Mange ventede forgæves på DK4's portræt af tidligere verdensmester i dressur Anne Grethe Törnblad, som var planlagt til at blive vist torsdag den 4 april kl. 19.30.
Desværre måtte programmet ud, idet DK4 er kontraktligt forpligtet til at bringe transmissioner fra Folketingets debatter. Dagens debat omkring kunstig befrugtning og adoption trak i langdrag, hvilket bevirkede at udsendelsen om Anne Grethe måtte udgå.
Det 50 minutter lange portræt af Anne Grethe Törnblad, som er tilrettelagt af Jan Schmidt, vil nu blive vist en del gange på DK4, hvor af 2 tidspunkter skal nævnes her:
- Mandag d. 29 april kl. 23.15
- Torsdag d. 2 maj kl. 21.30.
Jan Schmidt beklager meget at det ikke var muligt at underette seerne, der sad og ventede på udsendelsen i torsdag, men håber at folk vil finde tid til tænde for DK4 igen, for at se dette meget ærlige portræt, hvor Anne Grethe selv fortæller om bl.a. tiden med Marzog, livet nu, jagten på en ny Marzog og drømmen om at være den bedste.
[ Kilde: Elisabeth Wille, DVR Horse Shows ]
Nyt tidspunkt for portræt af Anne Grethe !!
Tilføjet d. 08-04-2002 kl. 14:30 af Brian Nørremark i kategorien Nyheder generelt.

