Menneskelig kontakt med helt nyfødte føl ser ud til at være et stresselement, hvorimod personlig kontakt til moderhoppen danner et stærk indtryk på det observerende føl, hævder en aktuel rapport fra "the University of Rennes" i det nordvestlige Frankrig.
Forskerteamets resultater sætter derved spørgsmålstegn ved en mere end 15 år gammel antagelse om, at føllet så tidligt som muligt skal tilvænnes til mennesker, forklarer Séverine Henry, der er professor i dyreadfærd og medforfatter af rapporten.
Prægning af føllet involverer menneskelig indgriben indenfor den første time af føllets liv ved f.eks. at hjælpe dette med at finde moderens yver.
Siden 2004 har teamet udført sammenligningsstudier med fokus på kortsigtede og langsigtede konsekvenser af forskellig menneskelig indgriben indenfor en time efter føllets fødsel. "Vores nyeste studie har udelukkende fokuseret på prægning af føllet indenfor den første time af dets liv, og det har vist sig at være ineffektivt at sætte ind på et så tidligt tidspunkt," udtaler Henry.
Resultaterne viser, at føl, der er blevet præget af mennesker indenfor de første timer, holder sig tættere til deres mødre og udviser større forsigtighed overfor mennesker i op til flere uger efter fødslen, hvilket ikke var udslagsgivende hos kontrolgruppen uden menneskelig kontakt indenfor de første timer af deres liv.
Ligeledes slår studiet fast, at føllene, der har været i hænder tidligt, er mindre sociale og legelystne end det er tilfældet hos kontrolgruppen. I stedet for at knytte tætte kontakter til deres jævnaldrende gennem leg holder de sig tæt op ad deres mødre helt frem til sjette måned af deres liv.
Kontrolgruppen søgte også i højere grad menneskelig kontakt end artsfællerne, der havde været tidligt i hænder. "Hvad vi har fundet i studiet er, at alt som føllet oplever i deres første timer, præger deres adfærd på lang sigt," siger Henry. "Det er bevist, at vi har at gøre med en periode, der har stor indflydelse på deres adfærdsmæssige udvikling."
Kilde: The Horse