4000 - 6000 vilde heste i Australien - også kaldet brumbies - skal som led i en flok-reduktion nedskydes fra helikopter i næste uge. Sidste større nedskydningsplan skete så sent som i november sidste år. Her skete nedskydningen under stor international furore.
Dyreværnsforeningen RSPCA udtalte på det tidspunkt at de ikke forstod nedskyd-ningen af heste. Man kan nemlig rent faktisk udøve kontrol med store flokke af vilde heste ved hjælp af drægtigheds-forebyggende midler i dag. Desuden henviste RSPCA til USA der rent faktisk har gode resultater i håndteringen af deres over 60.000 vilde heste. Hestene bliver udbudt til enten private eller til organisationer hvert år der sørger for deres ve og vel. Ifølge RSPCA burde myndighederne have gjort noget ved det voksende antal heste for mange år siden - så havde man kunnet undgå disse drastiske metoder.
Også denne gang er nedskydningen af de mange vilde flokke i Queensland nationalpark begrundet med de massive ødelæggelser som hestene forvolder på naturen. De ødelægger ganske enkelt for mange historiske monumenter, og de naturlige vandings-steder. Og i og med de ingen naturlige fjender har, udgør det voksende antal en trussel mod den omgivende natur herunder andre dyr anfører de australske parkmyndigheder.
Kilde: Horsetalk

