Den irske springrytter Jessica Kürten har nu fået sin dopinganklage slået endelig fast af FEI. Hun er blevet diskvalificeret fra deltagelse i stævner de næste 2 måneder for at have behandlet hesten med det antiinflammatoriske præparat Etoricoxib, som der fandtes rester af i en dopingprøve. Havde hun blot accepteret dommen i første instans havde en evt. udelukkelsesdom kun berørt det aktuelle stævne i Frankrig samt tilbagelevering af pengepræmien. Nu er hun i stedet udelukket fra en lang række stævner op til OL i Hong Kong til sommer.
Sagen har stået på siden maj 2007 hvor hun deltog i det franske stævne La Baule. Her fik hun udtaget en positiv A-prøve som siden er blevet bekræftet, men Jessica Kürten har hævdet at der er blevet begået adskillige procedurefejl, og har anket sagen.
Kilde: FEI

