Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Paralympisk hjemmeside i luften

Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) lancerer en paralympisk hjemmeside på www.paralympic.dk. Her vil man kunne holde sig opdateret med de danske atleters forberedelser til de Paralympiske Lege (PL), der afholdes den 6. - 17. september i Beijing.

Siden opdateres løbende med nyheder og indeholder desuden profiler på udtagne danske atleter, baggrundsinformation om legene og meget mere. Siden indeholder desuden den internationale web-tv kanal ParalympicSport.tv.


På hjemmesiden kan du læse om den kun 17-årige Caroline Cecilie Nielsen, der i Belgien har redet sig nærmere en PL-kvalifikation.


"De Paralympiske Lege er en af verdens største idrætsbegivenheder og præsenterer nogle af verdens bedste atleter, og vi vil gøre vores bedste for at formidle legene til alle interesserede på paralympic.dk," udtaler DHIF's kommunikationskonsulent Kristian Larsen i forbindelse med lanceringen.



Om de Paralympiske Lege: De Paralympiske Lege finder sted i Beijing den 6. - 17. september 2008, i umiddelbar forlængelse af De Olympiske Lege. Legene er det største og mest prestigefyldte idrætsstævne for handicappede idrætsudøvere. Over 4.000 deltagere fra omkring 160 nationer vil under legene dyste om medaljerne i 20 idrætsgrene. Der forventes over en million betalende tilskuere og omkring 4000 repræsentanter fra medierne. DHIF forventer at deltage med 8-10 idrætter og mellem 33 og 40 atleter. Den officielle medalje-målsætning er p.t. på 11 medaljer.


www.paralympic.dk/frontPage/?id=599




 

Tilføjet d. 02-05-2008 kl. 08:49 af i kategorien Arrangementer.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider