Foråret står for døren og mange har måske allerede besluttet sig for valg af hingst. Men i junglen af forskellige bedækningsformer kan det være vanskeligt at beslutte sig for, hvilken der er mest hensigtsmæssig for hoppen. Har hun føl ved siden, bor hun langt fra den udvalgte hingst, tilbydes der frostsæd eller transportsæd og hvad er egentlig forskellen? Og ikke mindst hvad er fordelene og ulemperne ved brugen af de forskellige metoder?
Kølesæd (transportsæd) - frostsæd - frisksæd - stod- eller håndbedækning?
Fælles for 3 første eksempler er alle at hingst og hoppe aldrig mødes. Hingsten springer typisk på et fantom og sæden tappes og lægges senere ind i hoppen af en inseminør.
"Forskellen mellem frisk, kølesæd og frostsæd er hvilke temperaturer sæden har været opbevaret under efter opsamling. I tilfældet med frisk sæd placeres sæden i hoppen umiddelbart efter opsamling, og har derfor ikke været udsat for temperatur ændringer", siger Morten Møller Petersen dyrlæge, PhD i Reproduktion og Obstetrik fra KU/Life.
Kølesæd er sæd der er nedkølet til 5 ºC, mens frossen sæd er nedkølet til -196 ºC i flydende kvælstof. De bedste resultater med kølesæd får man, hvis sæden placeres i hoppen indenfor 24 timer efter tapning/nedkøling, siger han. Men frostsæd derimod kan opbevares så længe det skal være, og tøs op, når man skal bruge det.
"Men generelt gælder det at jo større temperaturudsving sæden har været udsat for, jo kortere tid er den befrugtningsdygtig i hoppen." Det betyder derfor at sæden skal placeres i hoppen tættere på ægløsningstidspunktet, når der insemineres med frostsæd frem for køle -og frisksæd, hvilket betyder mere dyrlæge- eller inseminørarbejde, slår han fast. Normalt siger man at chancen for befrugtning med frisk sæd er bedre end med kølesæd, som igen er bedre end frostsæd. Men der er fordele og ulemper ved alle metoderne.
Frisk sæd: Frisk sæd er typisk tappet på samme hingstestation som hoppen står på, så her bliver den lagt i med det samme, da sæden kun har en levetid på 48 timer fra den bliver lagt i hoppen. Drægtighedprocenten er ca. 65-70%.
Kølesæd: Her bliver sæden efter tapning straks behandlet og nedkølet til 5 plusgrader. Den kan nu holde sig i 24 til 36 timer og har en 48 timers levetid efter den er lagt i hoppen. Metoden har en drægtighedsprocent, der er lavere end ved frisk sæd, men er alligevel oppe på 60%. Ofte kræver metoden en dyrlægemæssig folikelkontrol af hoppen, hvilket fordyrer metoden, men samtidig kan det være en fordel da eventuelle uregelmæssigheder hos hoppen kan opdages.
Frostsæd: Her bliver sæden efter tapning slynget og tilsat antifrostvæske. Den bliver derefter nedkølet til hele 196 minusgrader, som gør at sæden får en meget lang holdbarhed ved den temperatur. Ellers har sæden en levetid på ca. 10-12 timer efter den er lagt i hoppen. Frostsæd er meget omdiskuteret og nogle hingste's sæd mister betragtelig fertilitet ved nedfrysning, mens andre hingstes sæd tilsyneladende klarer nedfrysningen uden problemer. Drægtighedsprocenten svinger meget ved brugen af frostsæd - typisk mellem 10-50 %. Frostsæd kræver en del dyrlæge- og inseminør-arbejde, og er noget dyrere end kølesæd. Men til gengæld giver det hoppeejeren mulighed for at bruge sæd over meget lange afstande og dermed også muligheden for brugen af udenlandske hingste.
Naturmetoden: Endelig er der de mere naturlige bedækningsmetoder, herunder hånd-bedækning. Hingsten bliver ført frem og springer op på hoppen. Bruges blandt andet i fuldblodsavlen, mindre i varmblodsavl samt traveravlen, men vinder stærkt indpas hos islænderen og shetlænderen som gennem mange år primært har anvendt stodbedækning. Ved denne metode er der en naturlig begrænsning på antal af hopper hingsten kan bedække pr. sæson. Og metoden kræver at hingsteejer ved præcis, hvornår hoppen er modtagelig og har ægløsning.
Stodhingste: Hingsten går som regel døgnet rundt sammen med en hopper i en flok af varierende størrelse gennem længere tid. Meget anvendt hos islændere. Risiko for skader på hoppe og hingst. Risiko for smitsomme sygdomme. Kræver et godt opsyn med flokken af hingsteejer.
Læs mere her
