Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hesten nyttig som sporhund

En hestetræner fra USA har specialiseret sig i at uddanne heste til rednings - og sporeopgaver som normalt er forbeholdt hunde. Terry Nowacki fra Minnesota har på 7. år gjort det til sit projekt, at demonstrere at heste sagtens kan løse lignende opgaver. Hans heste kan følge et duftspor lige fra mennesker til narkotika mv.


"Det fungerer så godt at det er utroligt", siger Terry Nowacki, og forklarer, at han netop har afsluttet et kursus for redningsfolk fra British Colombia i Canada. Han fortæller at det faktisk tager længere tid at uddanne redningsfolk end selve hestene. De lærer superhurtigt gennem belønningsbaseret indlæring, siger han.


Folk forstår ikke, hvor dybt lugt ligger i hestens natur. Når man sætter hesten på fold er det første de normalt gør at "afsnuse" folden for fremmede dufte, og de afkoder dermed hurtigt, om der har været andre heste i indhegningen, forklarer han. Det er ren leg for hestene, de kan pr. instinkt spore dufte, forklarer han. Det som er udfordringen, er, at uddanne folk i at tyde signalerne, når hestene har fundet en duft eller et spor og derefter give dem mulighed for at følge sporet. Desuden skal man lære også at afkode hesten, når den har mistet sit duftspor igen. Men det afgørende er at hesten får helt frie tøjler til arbejdet, hvilket måske går lidt imod traditionel horsemanship.


Terry Nowacki fortæller at det første trin i udannelsen starter med en slags gemmeleg, hvor hesten får en belønning for at finde en person. Men nogle heste har mere talent for det end andre, indrømmer han, men også andre faktorer spiller ind, såsom landskabets beskaffenhed, hvor det åbne landskab med lav bevoksning er en klar fordel. Især vindretning har stor betydning for, hvor let hesten har ved at finde opsnuse et duftspor. Under ideelle forhold kan en hest opsnuse dufte på ca. 400 metera afstand, men på Terry Nowacki's nyligt afholdte kursus var afstanden på op til 88 meter.


Terry Nowacki har stor tidligere erfaring med træning af hunde, men fortæller at det især var et problem om vinteren, hvor sporhundene ikke kunne arbejde optimalt pga. is i poterne. Gode råd var dyre og det slog ham, at heste måske kunne trænes til at udføre de samme opgaver, selvom ideen ikke er født af ham, fortæller han. "Indianerne kendte udmærket til hestes medfødte anlæg for at spore. De anvendte blandt andet sporheste til at finde frem til bison-flokkene", fortæller han. Men ifølge Terry Nowacki kan hestes mere luftbårne måde at spore på naturligvis ikke helt sammenlignes med blodhundene, der følger et spor på jorden. Heste følger ikke et spor fra en bestemt person men mere menneskeduft generelt. Hundene kan imidlertid godt lære også at følge et luftbårent spor i modsætning til heste.


Se mere her: www.airscentinghorse.com/home.htm



 

Tilføjet d. 23-04-2008 kl. 12:31 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider