Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kort nyt landet rundt

Lund: I weekenden blev en hest mishandlet på en mark ved Lund. Hesteejeren tilkaldte straks en dyrlæge, som konstaterede, at hesten, der gik på en mark, måtte have været udsat for hesteskænderi. Dyrlægen vurderede at hesten var skåret med en genstand, måske en kniv. Hesten blev fundet med et blødende 10 cm dybt snit ved skeden. "Jeg har aldrig set den slags skader før, og jeg tror ikke, det er noget, som hesten har påført sig selv. Den kan heller ikke have revet sig på et søm eller lignende. Dertil er skaderne for omfattende, siger dyrlæge Jonas Nørgaard fra Pet-Vet, og tilføjer at han mener at skaden må være menneskeligt påført. Sagen er nu meldt til politiet.


Føl løb rundt ved død mor


Roskilde: Et føl har fået lov at løbe rundt om sin døde mor på en mark ved Osted ved Roskilde en hel dag, melder en nabo fra området: Gitte Jansen var onsdag aften vidne til den mislykkede redningsaktion som den ældre hesteejer udfoldede ved hjælp af sin traktor. En hest må ikke ligge ned ret længe, for så risikerer lungerne at klappe sammen. Derfor forsøgte hesteejeren at få dyret op at stå igen ved at trække den i forbenene, fortæller hun. "Men dyret var afmagret og havde slet ikke kræfter til at komme op på bagbenene, så derfor ringede jeg til politiet", fortæller Gitte Jansen.


Dyrlæge Tommy Olesen fra Osted blev tilkaldt for at aflive hesten ifølge dyreværns-loven. Hestenes Værn blev også varslet om episoden. Dyrlæge Anne Marie Veistrup kunne imidlertid konstatere, at der allerede var sendt bud efter Daka til afhentning af hesten. "Så det var ikke hans skyld, at hesten lå der endnu. De kommer nogle gange sent og henter dyr. Og føllet var sat ind i stalden. Så der er blevet handlet i overensstemmelse med dyreværnsloven i denne her sag", siger dyrlæge Anne Marie Veistrup.


Kilde: Hosens Folkeblad og Dagbladet Roskilde



 

Tilføjet d. 22-04-2008 kl. 12:33 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider