For præcis et år siden blev det første brogede fuldblodsføl, Ben, født i England, fortalte heste-nettet. Ejeren Shena Halliwell kunne fortælle, at hun dengang modtog adskillige telefonopkald blandt andet fra Danmark, fra folk der gerne ville købe det lille legesyge 6 ugers føl, som blev født på West Down Stud i Devon. Ben har den berømte overo-brogede "I Was Framed" til far, som var den første USA-importerede brogede hingst registreret hos det centrale register for væddeløbsheste, The Weatherby's.
I Was Framed er selv efter en sortbroget hingst. Ben selv er imidlertid registreret som rød-broget, og har arvet både sabino og frame overo fra sin far. I modsætning til faderen er han således overobroget, med sabino-aftegn på hoved og ben. Faderen er derimod både overobroget og sabinobroget. For at blive sabinobroget skal føllet arve det fra begge sine forældre.
"I Was Framed" har stærke væddeløbsgener med utallige sejre, ligesom Ben's mor, "Fascimile", der har adskillige afkom med løbssejre. Da "I Was Framed" kom til UK, tænkte Shena, at det kunne være sjovt at avle en fantastisk væddeløbshest, der så anderledes ud. Og selvom en del væddeløbsentusiaster nok vil korse sig over udsigten til farverige fuldblodsheste på banerne, mener Shena at de kan klare sig på lige fod med de ensfarvede, siger hun.
"Der er mange af de grå heste på banerne, der faktisk er brogede, siger Shena. Nu har Parret Sheena og Paul Halliwell alligevel besluttet at han skal sælges. Plagen har netop det eftertragtede overogen, som giver 50% chance for broget afkom. Og med den rigtige farve og stamtavle i kufferten skulle fremtiden være banet for en succesfuld karriere for plagen, ifølge Shena Halliwell, der endnu ikke har besluttet sig for, hvad sådan en fyr skal koste.
Kilde: Horsetalk
Foto: Venligst udlånt af Sheena Halliwell

