Opbakningen til FEIs nye dopingreglement, der udelukker ryttere med en positiv A-prøve med øjeblikkelig virkning, er mere beskedent fra ryttere. Reglementet, der er trådt i kraft, foreskriver også udelukkelse ved medicinering.
FEI ønsker med de nye regler at få ryttere til at hjælpe hurtigere og mere til i tilfælde af positive A-dopingprøver. Rytternes kritik lyder på, at de nærmere ser det som en tidlig fordømmelse inden de har haft mulighed for at redegøre for forløbet.
Retsligt set har reglementet også mødt kritik fra anerkendte jurister, der mener, at det er i uoverensstemmelse med EU-ret. Europamester Meredith Michaels-Beerbaum udtaler: " Jeg synes det er rigtigt skidt, at ryttere ikke har mulighed for at vise deres uskyld, inden udelukkelsen finder sted." Ludger Beerbaum foreslår et kompromis, der skal gøre udelukkelsen mere fair for involverede ryttere. Han mener at A- og B prøver skal foretages samtidig, og at rytteren eller en repræsentant skal have lov at være tilstede ved offentliggørelsen af resultatet.'
Det tyske rideforbund bakker det nye reglement op, og generalsekretær Hanfried Haring mener, at reglementet er kærkomment for at sikre troværdigheden i ridesporten.
Kilde: Pferdenachrichten/LLL

