Brændemærkning gør mere ondt end chipmærkning, selvom smerten ved begge mærkningsformer er kortvarig, viser ny dansk forskning. Den længe ventede videnskabelige undersøgelse om brændemærking contra chipmærkning blev onsdag den 16/4-08 præsenteret af Dorte Vaabengaard, nu dyrlæge, foran en større skare af folk. Specialet "Smertepåvirkning samt vævstraume og inflammation i forbindelse med brændemærkning og chipmærkning af hest" har søgt at afdække smertepåvirkningen ved henholdsvis brændemærkning og chipmærkning som mærkningsform hos heste. Studiet viser statistisk signifikant belæg for at brænde-mærkning som mærkningsform forvolder hesten større smerte end chipmærkning, omend smerten er ganske kortvarig.
Det har hidtil skortet på videnskabeligt belæg for at brændemærkning og chipmærkning skulle påføre hesten unødigt smerte i henhold til dyreværnsloven, så rationalet bag specialet har været at genere videnskabelig dokumentation for smertereaktioner ved brændemærkning contra chipmærkning.
I forsøget indgik 7 heste af forskellig race og alder som i et såkaldt cross-overstudie på skift blev både chipmærket og brændemærket. Smertereaktionerne hos hesten blev målt ved en adfærdsscore, hudtemperaturer, smertescore, hudfølsomhed, hudreaktioner, hjertefrekvens og blodprøver. Blodprøverne blev målt for serum amyloid A (inflammationsmarkør) og serum kortisol (stress- og smertemarkør) værdier henholdsvis før og efter mærkning. Hudtemperaturer blev blandt andet målt ved termografi mens hudfølsomhed og hudreaktioner blev målt ved den anerkendte Von Frey metode samt ved vurdering af ødemer eller hævelser omkring mærkningsstedet.
Brændemærkningerne medførte statistisk signifikant forøget hudfølsomhed, kraftigere hudreaktioner i form af ødem og inflammationer ved signifikante forhøjede temperaturer sammenlignet med chipmærkning.
Resultatet af studiet viser at brændemærkning giver en kraftigere afværgereaktion end chipmærkning tydende på at brændemærkning kortvarigt forvolder hesten større smerte end chipmærkning. Undersøgelsen viste ikke tegn på at hesten oplever nogle af de 2 mærkningsformer som en længerevarende smerte. Alligevel anbefaler Dorte Vaabengaard chipmærkning som mærkningsform, idet den påfører hesten mindre smerte og er en sikrere identifikationsmetode end brændemærkning, som udover at være identifikation også fungerer som brand for flere avlsforbund med et logo. I henhold til dyreværnsloven om at påføre dyret mindst mulig smerte er chipmærkning at foretrække, fastslog hun uden den mindste tøven, selvom brændemærkning har den fordel at det ses tydeligt. "Men der er mange interesser på spil, og jeg håber på at begge fløje og alle vil være med i en konstruktiv debat," sluttede hun.
En af de påpegede svagheder ved studiedesignet var at Dorte Vaabengaard ikke kunne gennemføre studiet som et blændet studie, hvor observatøren ikke er informeret om, hvordan hesten er mærket. Dette kunne af gode grunde ikke lade sig gøre på grund af brændemærkernes tydelighed. Der fandtes efterfølgende ej heller nogen stigning i serum kortisol ved henholdsvis brændemærkning og chipmærkning eller tegn på smerteadfærd i den efterfølgende observationsperiode. Desuden indgik også subjektive betragtninger i den samlede score i vurderingen af hudfølsomhed, herunder strigling af hesten over det mærkede område, hvilket også blev anset som et kritikpunkt i den samlede evaluering af specialets vejledere dyrlægerne Mogens Christophersen, Casper Lindegaard og Julie Fjeldborg fra Københavns Universitet og censor, dyrlæge Henrik Lundegaard fra Ansager Dyrehospital.
Den samlede vurdering af undersøgelsens troværdighed var éntydig, og der var bred enighed om at studiet trods de mindre kritikpunkter var et godt, veludført videnskabeligt studie med klare statistisk signifikante resultater. Dorte Vaabengaard fik 12 i bedømmelse.
