Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Oingy Boingy tilbage efter stamcellebehandling

For den 15-årige military fuldblodsvallak Oingy Boingy betød en seneskade enden på en succesfuld karriere. Men 2 år efter en stamcellebehandling i senevævet sluttede vallakken og ejer Nicola Wilson på en flot andenplads i de Europæiske Young Rider mesterskaber i military i England sidste år. Og nu har ekvipagen et fuldt skema for mesterskaberne i denne sæson.


Seneskaden skete ved Bramham CCI *** stævnet tilbage i 2005, da hesten skulle over et dobbelt spring. Her pådrog hesten sig en seneskade på den dybe bøjesene. Normalt har seneskader som oftest både en dårlig prognose og langvarige udsigter, men de senere år, har der været forsket intenst i brugen af stamceller til at regenerere de ødelagte fibre i senen igen. Og der har løbende været rapporter om vellykkede stam-celleoperationer på heste i sporten med ellers uhelbredelige seneprognoser.


Nicola blev på den baggrund anbefalet en stamcellebehandling af sin dyrlæge. På Equine Hospital i Hampshire blev stamceller udtaget fra knoglemarv fra Oingy Boingy's brystben under bedøvelse, som derefter blev opkoncentreret i laboratoriet. Efter nogle uger var væsken klar til at blive injiceret i hestens sene, hvor cellerne således var med til at regenerere nyt væv, hvor skaden sad.


Og i modsætning til andre former for behandling af ledskader, er man fri for arvæv og bevarer elasticiteten i senen, lyder argumentet bag de stigende antal operationer der udføres. Idet stamceller tilføres beskadigede fibre dannes der en anti-inflammatorisk tilstand, som forhindrer vævet i at danne det arvæv, der netop er med til at gøre senen uelastisk på sigt. Og ifølge stamcelleforskere er det således også det, der oftest er problemet ved den alvorlige skade, i den dybe bøjesene, at der dannes arvæv inde i senen, som erstatning for de ødelagte fibre. Derfor vil en seneskade ofte gøre hestens sene mindre elastisk end før skaden, med mindre man kan få hesten til at reproducere det ødelagte væv, som det lykkedes i dette tilfælde.


Efter 18 måneders striks genoptræning, og en vellykket implantering af stamceller i det beskadigede væv omkring fibersprængningen i senen, viste det sig, at hesten var fuldt tilbage i sin karriere som militaryhest. Også selvom den gav ejeren en del luftture i starten under genoptræningsforløbet. Nicola fortæller med et smil at det ikke er for ingenting at hesten hedder Oingy Boingy.


Indenfor væddeløb, hvor op mod tredjedel af alle skader er seneskader med langvarige prognoser, er stamcelle-injicering allerede meget udbredt. Men i takt med udbredelsen af stamcellebehandlinger, har der også været rettet kritik mod den manglende dokumentation for især direkte knoglemarvsinjiceringer i sene og ledbånd. Her har der ikke været gennemført studier med et korrekt metodisk grundlag, lyder kritikken på.


Kilde: Horsetalk



 

Tilføjet d. 16-04-2008 kl. 09:34 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider