Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Åbent hus hos superhingste

Der ventes op imod 500 tilskuere, når Stald Cajus på søndag fremviser både springhingste samt et par danskejede dressurhingste, som er hentet hertil fra en avlsstation i Tyskland til specielt denne lejlighed.


Der er frit udsyn til de gode gener i fremtidens hestesport, når Stald Cajus i Arnum i Sønderjylland på søndag holder åbent hus. Publikum kan i eftermiddagens løb opleve både spring- og dressurheste på hingstestationens opvisningsbane.


Der var mellem 300 og 400 besøgende, da Stald Cajus holdt et tilsvarende arrangement i fjor. Ejerne, Jack og Kari Munch Christiansen, forventer dog endnu flere hestevenner til byen, efter at tre af hingstestationens heste, Quinton, Cosmeo og Coulthard, blev fløjhingste og dermed fik fornemste kåring blandt 3-, 4- og 5 års springheste ved dette års hingstekåring i Herning.


Beridder Søren Knudsens daglige arbejde med hingstene betyder meget for kvaliteten i avlsarbejdet og det renommé, som Stald Cajus har opbygget på ganske få år. Søren Knudsen fremviser naturligvis de tre hingste på springbanen, men derudover kan man også opleve ham med tre af Cajus' øvrige heste, Diamant de Revel, Heartbeat, Carmarque og så naturligvis Cajus, den 14-årig, mørkebrune hingst, som har lagt navn til avlstationen i Arnum.


Cajus har specialiseret sig inden for avl på springheste, men der har gennem flere år været et tæt samarbejde med Jens Peter Aggesen, der har blik for dressurheste. Jens Peter Aggesen henter sin to fornemste hingste, Wilkens og Sieger Hit til Danmark udelukkende for at vise dem frem ved arrangementet i det sønderjyske.
De to hingste, som er indkøbt i 2006 og 2007 for henholdsvis 2,1 og 2,7 millioner kroner, er til dagligt opstaldet hos den berømte tyske berider, Eckhard Wahles.


"Vi ved fra tidligere, at mange af vore kunder benytter sig af åbent hus til at se de forhold, hvorunder hingstene opholder sig. Et arrangement som vores er samtidig et sted, hvor der udvikles erfaringer og knyttes kontakter. Og endelig har folk med hesteinteresse i almindelighed ved et arrangement som dette mulighed for at komme helt tæt på nogle af landets elitehingste", siger Jack Munch Christiansen.


Der er åbent hus på Stald Cajus fra kl. 14, og der serveres i eftermiddagens løb øl, vand og pølser eller kaffe og kage til dem, der ønsker det.


 

Tilføjet d. 15-04-2008 kl. 21:22 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider