Det er i højeste grad tid til at få taget gødningsprøver fra hesten nu. Har du glemt hvornår det er tid til at behandle den drægtige hoppe eller hvornår det er sæson for blodorm, bændelorm og behandling kan du genlæse nyhederne fra sidste år og få genopfrisket hukommelsen.
Hvornår skal føl og plag behandles - se her
Hvornår skal man behandle for blodorm og bændelorm - se her
Klør hestens hale? Se her
Frem for at gentage tidligere viden - dog stadig gældende, har heste-nettet i stedet spurgt dyrlæge, ph.d. Martin Krarup Nielsen fra Københavns Universitet nærmere omkring myterne "den sikre ormestrategi er at skifte mellem midlerne" og "det sikre ormemiddel som kan overflødiggøre gødningsprøven". Mange hesteejere tror nemlig fejlagtigt, at man kan omgå resistensproblemet ved blot at skifte mellem de forhånden-værende ormemidler og at der findes et ormemiddel, som er fri for resistens.
"Sagen er at der findes desværre ingen sikre ormemidler længere, da de alle har udviklet resistens mod mindst én af hestens parasitter. Engang virkede ormekure på alle hestens forskellige slags orm, det gør de ikke længere. Nu har alle ormemidler en svaghed. Det er derfor blevet endnu vigtigere at få undersøgt om ormekuren har den forventede virkning, ved en resistensundersøgelse," forklarer dyrlæge, ph.d. Martin Krarup. Han fortsætter: "Hvis man ikke får undersøgt effekten af ormekuren risikerer man nemt at leve på en falsk tryghed". I stedet for som forventet at holde hestene sunde og raske, kan ormebyrden gradvist vokse til helt ukontrollable højder, og det kan få alvorlige følger for hesten".
Han fortæller at de på hestehospitalet i Taastrup ofte har heste indlagt, der netop har været behandlet med ormekur, men på trods af dette, har orm og er utrivelige med diarré og kolik. "Her må man bare konstatere at midlet ikke har haft den forventede effekt, og det ser vi efterhånden mange eksempler på, advarer han.
"I 1980erne blev det anbefalet at skifte mellem de forskellige ormemidler for at modvirke resistensudviklingen. Det har i dag vist sig ikke at have den tilsigtede virkning. I stedet for at modvirke resistens, har såkaldt rotation mellem midler vist sig at gøre ormene resistente mod flere midler samtidigt - såkaldt multiresistens", slår Martin Krarup Nielsen fast, "og er ormene først blevet resistente, bliver de ved med at være det - uanset om man behandler eller lader være".
"Der findes i dag kun tre forskellige typer ormekur til behandling af rundorm hos heste, og der er ikke udsigt til nye midler på markedet inden for en overskuelig årrække. Hesteindustrien har svært ved at finansiere de dyre undersøgelser og medicinafprøvninger, der kræves for at produkter med nye virkningsmekanismer kan blive godkendt til brug hos heste", forklarer han og supplerer: "Så indtil
videre har vi kun de få midler, vi har, og dem må vi bestræbe os på at holde virksomme så længe som muligt".
Han gør klart at en resistensundersøgelse er ganske enkel: der tages en gødningsprøve umiddelbart før behandling og en kontrolprøve 10-14 dage efter behandling. Herefter beregner man reduktionen i antal parasitæg i prøven. Ifølge Martin krarup anbefales det altid at man undersøger for resistens hos mindst seks heste i større besætninger. Resistens vil nemlig som hovedregel altid forekomme hos flere heste, da hestene smitter hinanden, siger han. "Vi må acceptere at vore heste får orm, og at det er ganske naturligt", slutter Martin Krarup Nielsen, "men det er vigtigt at bruge den rigtige ormekur, og gøre det med omtanke, så vi stadig har virksomme midler den dag hesten har fået kolik eller diarre af sine orm."
Heste-nettet vil i den kommende tid sammen med dyrlæge Randi Lintrup sætte fokus på forfangenhed og kolik, der er nogle af de lidelser der er særlig hyppige ved forårets komme.
