Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hesten i krig og kærlighed

Nyt stort dansk hesteshow spejler menneskets dramatiske historie i hestens historie gennem ridning, dans og musikalsk underholdning. Publikum kan opleve en perlerække af showbilleder med stor respekt for den historiske detalje, tilsat et stænk af kunstnerisk frihed. Publikum kan i showet 'Hesten i krig og kærlighed' følge hesten på dens rejse fra krigshest til kunsthest. Foruden de 45 skønne heste kan man glæde sig over de vidunderlige dansepiger, få et sus af sydens passion fra flamencodansernes trin, møde mytologiens fabeldyr og opleve de spektakulære akrobater højt til vejrs.


Blandt de medvirkende i det store show findes ud over nogle af landets bedste showryttere, Lars og Lisbeth Poppel, også livkusken og hestene fra Den Kongelige Stald samt en lang række kendte ansigter fra medie- og kulturverdenen. Bill Holmberg, kendt fra reality-serien "De fantastiske 5", er medinstruktør og dansekoreograf, skuespilleren Henrik Kofoed fungerer både som konferencier og rytter, stuntmanden Lasse Spang Olsen er stuntkoordinater og stuntrytter, mens finale-underholdning leveres af Drama Queen.


Hvor og hvornår: "Hesten i krig og kærlighed" kan opleves fra den 22. til den 25. maj 2008 i Forum i København.






 

Tilføjet d. 14-04-2008 kl. 14:02 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider