Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Heste vælger spanden med de fleste æbler

At heste har særlige evner for at vælge spanden med de fleste æbler, er måske ikke noget der kommer bag på hesteejeren. Nu er der lavet et studie fra University of Essex, som peger på, at heste angiveligt har matematiske evner for at kunne "tælle". Under-søgelsen bekræfter nemlig at heste kan differentiere mellem et mindre antal æbler.


Forsøget gik ud på at tilbyde en række heste nær Colchester i Essex spande med varierende indhold af plasticæbler, og her viste det sig at fleste heste foretrak de mest fulde spande. I et forsøg valgte 11 ud af 13 heste spande med 3 plasticæbler frem for spande med kun 2 plasticæbler. Plasticæblerne skulle sikre, at der netop ikke var forskellige lugte ved æblerne som kunne påvirke udfaldet. Forskerne viste 12 forskellige heste en beholder med enten 2 identiske små æbler eller en anden beholder med ét æble, der var dobbelt så stort. Her valgte hele 10 heste de 2 små æbler frem for det ene store.


De fleste heste kunne således, i forsøget, skelne mellem 2 forskellige antal: "Det viser at heste er mere intelligente end vi troede. Dette er måske endnu en brik i det store puslespil, som kan forklare vores medfødte evolutionære evner for at tælle", siger Dr. Uller fra British Psykological Society, som også har forsket i primaters naturlige evner for at kunne tælle.


Forsøget er inspireret af humanvidenskaben, hvor 10 måneder gamle babyer viste sig at have øje for de madbeholdere, der var mest fyldt.


Kilde: Telegraph.co.uk



 

Tilføjet d. 04-04-2008 kl. 09:34 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider