Australien: Luscombe Nordram, en 2,057 meter, 5 års vallak, som vejer over 1,3 ton er nu indehaver af verdensrekorden som højeste nulevende hest efter at rekordindehaveren en 4 årig amerikansk shirehoppe, Tina, døde i sidste uge. Allerede inden Tinas død hævdedes det, at Luscombe Nordram havde vokset sig ca. 2,5 cm større end hoppen.
Vallakkens ejer, hestetræner Jane Greenman, siger, at det lyder som et bjerg, der flytter sig, når den galoperende kommer hende i møde for at få morgenmad. Luscombe Nordrams indtagelse af foder er et kapitel for sig, og Jane udtaler, at havde hun otte af hans slags, ville det ruinere hende.
Den imponerende vallak er født i Australien af importerede, engelske forældre. Da Jane købte ham seks måneder gammel, havde hun ingen anelse om, hvor stor han ville vokse sig. Hurtigt var han større end begge forældre, og Jane besluttede sig for at måle ham hvert år til hans fødselsdag.
Nok er Luscombe Nordram allerede indehaver af titlen som værende den højeste hest i Verden, men ifølge Jane Greenman er han ikke færdigudvokset endnu: "Det mest skræmmende ved det hele er, at han endnu ikke er færdig med at vokse. Shireheste er ikke fuldt udvokset, inden de er omkring seks/syv år gamle."
Jane har overvejet at sælge vallakken, da hun har svært ved at finansiere dens foderindtag.
Kilde: horsetalk.co.nz / Lene L. Larsen

