Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tyske eliteauktioner i april

Foråret er traditionen tro vært for nogle af de tyske eliteauktioner. I denne og næste weekend løber fire af de helt store af stablen, som hvert år lokker købere fra hele Verden til.


68. Frühjahrs Auktion
Oldenborgerforbundet åbner nu på lørdag, den 4.april, fra kl. 14 dørene op til deres eliteforårsauktion i Vechta beliggende 340 km fra den dansk-tyske grænse.
Højeste bud på eliteauktionen i 2007 var lidt over 1,1 mio. kr. for en 4 års vallak efter Royal Diamond/ Dream of Heidelberg, der blev solgt til Brasilien. Gennemsnitprisen lå noget lavere og beløb sig til 220.500 kr. I år kommer 76 rideheste og 4 ponyer alle ud af bedste sportsafstamning under hammeren. De udbudte rideheste og ponyer kan alle ses på: www.oldenburger-pferde.com/horses/ 67_692.php


Elite Sales International- Reitpferdeauktion
Fredag den 12.april kl 18 åbnes dørene op til ridehest- og føleliteauktion i Lastrup, Klein Roscharden 350 km fra den dansk-tyske grænse. Sidste års topscorer blev en Raphael/Grannus søn, der blev solgt til USA for 622.500 kr, mens gennemsnitsprisen på ridehestene lå på 175.000 kr. Næste weekend kommer 56 rideheste og føl under hammeren, herunder katalognr 56, den 3.årige hingst Last Chance e. Lucky Luke/ Wedding. Last Chance udmærker sig ved i 2008 suverænt at have vundet løsspringningen til oldenborgerkåringen i Vechta med karakteren 9,5 i både opførsel og kapacitet.
Alle katalognumre kan ses på: www.esi-auktionen.de/index_eng.html


118. Eliteauktion
Lørdag den 13.april afvikles hannoveranerforbundets eliteauktion i Verden ca. 260 km fra den dansk-tyske grænse. Sidste års højeste bud blev afgivet på en Acorado/ Frappant datter, der blev bortauktioneret for 3 mio. kr. til en amerikansk køber. Gennemsnitsprisen for ridehestene i 2007 beløb sig til 338.000 kr.
I år udbydes 144 rideheste og føl til salg, der alle foreligger videoklips og fotos af på hannoveranerforbundets hjemmeside: servlet.vit.de/pfauktion/pfliste/ liste?id=2050


35. Nordrhein Westfälische Reitpferde-Auktion
Søndag den 14.april bydes der velkommen til den "35. Nordrhein Westfälische Reitpferde-Auktion" som finder sted i Münster Handorf ca. 430 km fra den dansk-tyske grænse. 72 katalognumre præsenteres på auktionen, hvorunder der forefindes rideheste og ponyer til og med 5 år og føl fra 2008.
Fotos af auktionshestene kan ses på: www.westfalenpferde.de/english/ index.htm

Af Lene L. Larsen.




 

Tilføjet d. 02-04-2008 kl. 13:31 af i kategorien Arrangementer.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider